Derfor kom Slagelse Kommune til at hedde Slagelse

Det var Indenrigsministeriet og Lars Løkke Rasmussen som i sidste ende traf beslutningen om, at Slagelse Kommune skulle hedde Slagelse Kommune.

Da de fire kommuner - Hashøj, Korsør, Skælskør og Slagelse - tilbage i 2007 blev slået sammen til en stor kommune, skulle man finde et navn, som var dækkende for den nye storkommune. Det lod sig ikke umiddelbart gøre. Fronterne blev trukket hårdt op og uenigheden var stor mellem de siddende byrådspolitikerne i de fire gamle kommuner.