<p>En positiv udvikling er for alvor slået igennem i Afdelingen for Børn og Familie i Slagelse Kommune, hvor arbejdsmiljøet er forbedret. Afdelingen har tidligere fået påbud fra Arbejdstilsynet, men det er nu vendt til en grøn smiley, hvilket betyder, at afdelingen ikke længere har noget udestående med Arbejdstilsynet.</p>
Bedre medarbejdertrivsel har givet bedre resultater på familieområdet
Slagelse: En målrettet indsats fra medarbejdere og ledere på børne- og ungeområdet i Slagelse Kommune har forbedret kommunens indsats over for børn og familier, som har brug for særlig hjælp og støtte. Udviklingen har resulteret i hurtigere og bedre sagsbehandling, færre klager og et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne.
