Alle skitser starter som kruseduller

Den 4. februar er der fernisering i Skælskør, hvor tegninger af Carl Quist-Møller kan opleves – lige fra krusedulle til færdigt produkt. Multikunstneren lader sig inspirere af både musik, farver, natur og meget andet, når han former og skaber nye figurer, der vækker fantasien hos både børn og voksne.

Den 58-årige kunstner Carl Quist-Møller har altid vidst, at han skulle leve af at tegne. I dag er han af de få, der ikke computeranimerer, men som tegner sine figurer i hånden.

<p>De sidste mange år har Carl Quist-Møller hver dag cyklet strækningen på fire kilometer fra sit hjem på Østerbro til sin tegnestue på Christianshavn. Ved siden af ham løber hunden Oscar, som efterfølgende sover under skrivebordet resten af dagen. </p>