Vores brede smag sættes på prøve

<p>”Det bli&apos;r en god dag, jeg har en bred smag”, sang Det Brune Punktum i 1999, og i 2022 har danskerne åbenbart tilegnet sig den brede smag, hvis man skal tro en række partier på Christiansborg. Således går både Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Moderaterne til valg på det mantra, at en bred regering er den rette løsning for Danmark. På den anden side af folketingssalen bliver frieriet afslået, og således er den formentlig mest usædvanlige valgkamp i nyere tid skudt i gang. En valgkamp med tre statsministerkandidater, 15 partier og en siddende statsminister, der blev fældet af et parti, der alligevel peger på hende som ny statsminister.</p>