Af Morten Bangsgaard, Stud. Theol, bestyrelsesmedlem mv.
Digitaliseringen har generelt givet os enormt mange muligheder og gevinster. Men halvvejs inde i den første digitale generations levetid er der grund til at stoppe op og stille spørgsmål. De fleste os ved det godt. At vi sidder eller står for meget med telefonen i hånden. Hver gang, der er et ledigt øjeblik, griber vi intuitivt ud efter telefonen. Tjekker om der nye beskeder, nye notifikationer eller bare scroller igennem endeløse feeds på en nyhedstjeneste eller en SoMe-app.
Vi gør det, når vi er hjemme, i køen i supermarkedet, når vi cykler, går eller endda kører bil. I bussen eller toget, og mange steder er der kun sjældent samtaler eller uformelle ordvekslinger. Selv når vi spiser sammen med gode venner, er til familiefester eller andre sociale sammenkomster er det helt almindeligt, at man ved bordet griber fat i telefonen og lidt diskret tager en pause i sin egen verden. Man checker ud en kort stund. Vi sidder i mange forskellige situationer, mange gange i løbet af en dag, i hver vores egen lille, lukkede verden og er forbundet med resten af verden.
Generation Z
Eksemplerne er måske sterotype, men mange af os kan nok nikke genkende til, at det er sådan, mange gør. Færre af os vil nok indrømme, at det i lige så høj grad også gælder os selv. Vi er knap halvvejs inde i verdenshistoriens første digitale generation. Generation Z er født efter 1990 og er vokset op med internet og mobiltelefoner som noget, der er og ikke er kommet. Alle os, der er født før 1990, kan godt huske, da vi fik den første mobiltelefon og har oplevet, hvordan den digitale revolution har ændret vores liv og gjort mange hverdagsting nemmere. Tænk bare når vi nu betaler regninger, handler mad, tøj, rejser, dater eller tjekker vores årsopgørelse i skattemappen.
Digitale Danmark
Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Vi har en god og veludbygget infrastruktur, og vi er som befolkning, unge som ældre, trænede digitale (for)brugere. Det er er sket på mindre end halv generation og er en på én gang både en stille og en virkelig vild revolution. Den har forandret måden, vi lever på, ændret vores adfærd og hvordan vi er sammen på. Den digitale revolution har i den grad bidraget til accelerationssamfundet. En samfund der ikke ubetinget er godt, hvor vi som enkelte individer og som mennesker kan føle os fremmedgjorte – uanset om vi tilhører generation Z eller ej.
Den digitale revolution har nok givet os mange muligheder, øget produktiviteten og gjort både virksomheder, vores liv og samfundet generelt bedre.
Fremmedgørelse
Er det et problem? Ikke sig selv. Men den fremmedgørelse, der er fulgt med, er et problem. Både for samfundet og for det enkelte menneske. Forleden talte jeg med en underviser på et universitet. Han fortalte, hvordan studerende, altså generation Z, som er de årgange, der er i uddannelsessystemet nu, allesammen sidder med deres skærme og tager noter i løbet af undervisningen. Men det er også tydeligt at se, at nogle studerende også får ordnet andre ting i løbet af undervisningen.
Mere tankevækkende var, nævnte han, at i pauser blev mange siddende på deres plads. Enten fortsatte de med at sidde bag skærmen, eller de hev telefonen frem og sad med blikket koncentreret på beskeder, nyheder eller de ligegyldige feeds. Kun de færreste talte sammen, udvekslede noter eller snakkede om vejr og vind. Smalltalk, som vi siger. Ligesom i bussen eller toget, hvor der for det meste bare stille.
Skærmene og telefonenerne stjæler både vores opmærksomhed og vores tid. Den tyske forfatter Michael Ende skrev i sin bog, ”Den uendelige historie”, om lille Momo, der levede i et samfund, hvor små grå mænd kom og stjæl tiden. Det er dét, vi oplever nu. Som de små grå mænd kom og stjal Momos tid, så stjæler skærmen og telefonen vores tid. Pludselig er der gået en hel eller en halv time. Eller længere. Forleden bragte TV 2 Nyhederne et indslag om skærmtid og forbrug. Et par gymnasieelever svarede, at for dem var det helt almindeligt at bruge 3-4 timer på telefonen. Tre-fire timer! Det er hurtigt at fordømme dem og blive forarget. Men hvor længe bruger vi selv? Nok for længe.
Lav et forøg
Efter samtalen med universitetsunderviseren lavede jeg et lille forsøg. Jeg lagde min egen telefon længere væk. Udenfor rækkevidde. Især når jeg var hjemme, men også i løbet af dagen, hvor jeg ellers ville have været online. Nu blev det er periodisk. En gang imellem endda på bestemte tidspunkter. Der gik ikke lang tid, før jeg kunne mærke forskel: bedre humør, bedre koncentration og en oplevelse af mere ro og balance. Og tid. Tid som mange os synes, vi mangler og har for lidt af. Kort sagt mere velvære – uden at jeg egentlig havde gjort noget særligt.
Tænk, hvad vi kan hver især og sammen, hvis finder en bedre balance mellem den digitale og den virkelige verden. Al begyndelse er svær og kræver lidt tilvending. Men prøv en gang i det små. Tænk over, om du har et behov, næste gang du bevidstløst griber ud efter telefonen. Se om du kan mærke forskel efter en uges tid. Måske har du fundet og fået tid til det, du gerne vil bruge tid på.
