– Festerne!. Det er som oftest festerne på gymnasiet, der bliver nævnt, når unge skal begrunde deres valg af en bestemt uddannelsesretning – nemlig gymnasiet.
Det siger Susan Tangrid, der er uddannelsesvejleder i Ungdommens uddanelsesvejledning (UU Slagelse) i Slagelse. Hun vejleder til daglige elever i folkeskolen.
– Nogle af de elever, der vælger gymnasiet er ekstrem målrettede. De ved, hvad de vil. Men de fleste unge vælger gymnasiet, fordi de ikke ved, hvad de vil. Da mange af deres kammerater heller ikke ved, hvad de vil, så vælger de samme retning og ender derfor i gymnasiet, understreger hun.
– Det er altså også et svært valg at træffe i en ung alder.
– Hidtil har forældre og skole truffet valg for dem. Men når det gælder valg af uddannelse, må de unge som oftest selv træffe valget. Her er forældre ikke hardcore bestemmende.
– Når man bare er 14-15 år, så er det et megasvært valg at træffe.
– De unge har nemlig en opfattelse af, at det valg de træffer, er et valg for livet. Det er det jo ikke. Det forsøger vi at forklare dem, men det rokker ikke rigtig ved deres opfattelse, siger Susan Tangrid.
Kampen om huen
Når så mange unge vælger at gå gymnasievejen, så hænger det ifølge Susan Tangrid også sammen med de forventninger der er om, at det gode liv er lige med en lang uddannelse og høj indtjening.
– Man kan sagtens tjene penge og få et godt liv, selv om man går erhvervsuddannelsesvejen, men sådan ser man ikke på det i samfundet.
Man skal "blive til noget", og i det "noget" ligger der netop forventningen om penge og prestigeuddannelse.
– Tænk, hvis vi gjorde lige så meget ud af at fejre, når et ungt mennesker står med et bevis som tømrersvend som med en studentereksamen.
– Skal vi ændre på den holdning, at en gymnasiumuddannelse er finere end en erhvervsuddannelse, så skal vi begynde med at lægge mere vægt på de ikke boglige fag i folkeskolen. Vi skal få medierne til at fokusere mere på erhvervsuddannelserne, og vi skal sammen tale erhvervsuddannelserne op.
Men det er lige så nemt som at vende en supertanker – det er megasvært, understreger hun.
Kammeraterne bestemmer
Gitte Fiskers, der også er ansat som uddannelsesvejleder i UU Slagelse, mener ligesom Susan Tangrid, at de unges valg påvirkes af andre unge.
– De unge vælger uddannelse ud fra, hvad de har hørt og specielt ud fra, hvad deres kammerater og venner gør, siger Gitte Fiskers.
Hun arbejder med unge mellem 15 og 25 år, der enten er faldet ud af en uddannelse eller har svært ved at være i den uddannelse, de har valgt.
– Det er vores erfaring, at det sociale spiller rigtig meget ind hos mange unge. Samværet på uddannelsen, fællesskabet med andre unge, kammeratskab og fester. Derfor er gymnasievejen også meget attraktiv, når de skal vælge en uddannelsesretning, fordi de unge når at opbygge sociale relationer. Noget som det kniber med på erhvervsuddannelserne, hvor man i uddannelsesforløbet går på forskellige hold med forskellige elever.
Svært at være uden for det sociale fællesskab
Gitte Fiskers nævner et eksempel på, hvor svært det kan være at være ung under en erhvervsuddannelse og ikke føle, man indgår i et socialt fællesskab:
– Vi har et eksempel på en tømrer-elev, der henvender sig til UU. Han vil stoppe sin uddannelse, selv om han er godt på vej i et tømrerfirma. Men han føler, han bare går på arbejde blandt ældre kollegaer og ikke er del i den ungdomskultur, der går på gymnasiet, hygger sig og deltager i fester.
– I det hele taget, så er det svært for mange unge at være en del af en virksomhed. Ud over det manglende sociale liv med andre unge, så har de svært ved at tilpasse sig. De fleste har aldrig haft et fritidsjob, og aner derfor ikke, hvordan det foregår ude på arbejdsmarkedet, siger Gitte Fiskers.
Derfor vælger de unge som de gør
Et analyseprojekt fra 2018 stiller skarp på, hvad der driver de unges uddannelsesvalg. Analyseprojektet er udarbejdet af tænketanken Dea.
Her er konklusionen af projektet:
De unges uddannelsesvalg
1. Unges uddannelsesvalg påvirkes af venner, skolekammerater og familie.
2. Unge vælger uddannelse ud fra interesser og områder, hvor de er eller opfattes som fagligt dygtige – samt ud fra hvilken identitet de vil have.
3. Unge vil helst udskyde valg af uddannelse, fordi de ikke føler sig klar til eller klædt på til at træffe et så skelsættende valg.
4. Erhvervspraktik og brobygning er ifølge unge mest afklarende for et valg/fravalg af uddannelse.
Kilde: Tænketanken DEA
Designstuderende: Vær ikke bange for at drømme
– Du skal ikke være bange for at drømme, når du vælger en uddannelse. Det siger Mikkel, der er designstuderende og bliver brugt som et eksempel på Professionshøjskolen Via University College, der er hjemmehørende i Midtjylland.
I en artikel på Via University College hjemmeside og i en Youtube-video forklarer Mikkel, hvorfor han valgte at følge sin passion.
– I gymnasiet fandt jeg mange fag interessante, men det gik op for mig, at det ikke var fagene i sig selv, men måden lærerne underviste på, der gjorde forskellen. Derfor endte jeg også med at sige til mig selv:
”Du bliver simpelthen nødt til at finde din egen vej frem for at følge andres”.
– Jeg kiggede derfor på, hvilke af mine hobbyer og passioner, jeg helst ikke ville undvære. Og hvordan jeg kunne gøre hobby til en del af min fremtid. Det var sådan jeg fandt ud af, at jeg ville være tøjdesigner.
Mikkel har tre råd til kommende studerende.
- Vær ikke bange for at drømme. Det er okay at forfølge sin drøm, selvom den måske ikke er praktisk eller fornuftig.
- Du skal ikke kun lytte til mennesker, der råder dig til at tage et fornuftigt og sikkert valg. Lyt også til dagdrømmerne og vovehalsene.
- Spring ud i det.
Video: Via University College
