Endnu en weekend med togbusser

Bus erstatter tog onsdag og torsdag aften
Togbusserne ruller endnu engang ud fra Hårlev Station i den kommende weekend. Foto: Henrik Fisker

Lokaltog A/S fortsætter med at udføre sporarbejder på strækningen mellem Hårlev og Rødvig, og derfor kører der i den kommende weekend togbusser i stedet for tog for tredje uge i træk.

Samtidig fortsætter spærringen af skinnerne på og omkring Køge Station, hvor Banedanmark laver testkørsel af det nye signalsystem på den direkte forbindelse via Køge Nord til København, der åbner for trafik 11. april.

Passagererne på Østbanen skal således med togbus både mellem Rødvig og Hårlev og igen mellem Egøje og Roskilde både lørdag og søndag. Mellem Faxe Ladeplads og Egøje via Hårlev kører togene som normalt.