– Jeg har aldrig røget, jeg drikker meget lidt alkohol, og jeg har altid været fysisk aktiv i fodboldverdenen.
Thomas kæmper sig tilbage til livet
Thomas Lesly Rasmussen er vant til et liv på farten som DBU-træner, turneringschef og kommunalpolitiker. Men i 2022 blev den 55-årige familiefar i løbet af et halvt år ramt af to blodpropper som lyn fra en klar himmel. Det har vendt livet op og ned.
