Ny bank vil skaffe penge til SMV’ere med vækstambitioner

Danmark har fået en ny bank, der vil være kendt for at skaffe finansiering til små og mellemstore virksomheder. Banken hedder kompasbank, og den ligger i Vedbæk.

– Vi tror på, at fremtidens kunder stiller krav til, hvor smidigt, hurtigt og specialiseret samarbejdet med din bank foregår, og vi har valgt små og mellemstore virksomheder som vores niche. Det er virksomheder, der skaber job, vækst og bidrager til lokalsamfundet, og det ser ud til, at vi har ramt et behov, fortalte Michael Hurup Andersen, der også er bankens co-CEO i et interview til Erhverv Nordsjælland i december. Foto: Allan Nørregaard