Nu skal der endnu mere åbenhed på bordet

POLITIK: Projektet med åbenhed 2.0 skal udvides endnu mere, hvis det står til Venstre. Man skal kunne kalde borgmester og udvalgsformænd i åbent samråd, mener partiet.

Venstre vil kunne kalde borgmesteren i samråd

Foto: Jeppe Sahlholdt Christensen

Foto: Jeppe Sahlholdt Christensen
Det seneste og helt aktuelle eksempel på borgerinddragelse er den vejledende folkeafstemning om Holte Skole. Nu skal inddragelsen tages endnu flere skridt videre. Foto: Lars Schmidt

RUDERSDAL: Man kunne nærmest høre en knappenål falde, da Venstres Jens Kloppenborg midt i en lang, tydeligvis gennemresearchet og velforberedt tale på onsdagens møde i kommunalbestyrelsen præsenterede det ene yderligtgående forslag om åbenhed efter det andet. Forslag, som gik langt længere end, hvad alle partier på forhånd havde aftalt, og som Frederiksborg Amts Avis skrev om tirsdag.

Da Kloppenborg satte punktum på sine tale, var der helt stille, indtil socialdemokraten Paul Bach udbrød:

– Godt, at Fabrin ikke er her. For så var du blevet ekskluderet!

Men al optræk til dramatik blev afmonteret på stedet, da borgmester Ann Sofie Orth konkluderede, at Kloppenborgs ideer er tillægsideer, som bringes op, når kommunalbestyrelsen i april eller maj mødes til temadrøftelse om åbenhed og borgerinvolvering.

For Kloppenborg nikkede bekræftende til borgmesterens konklusion.

Åbne samråd

Talelysten var stor, da kommunalbestyrelsen behandlede forslaget fra alle partier om mere åbenhed og borgerinddragelse, men indholdsmæssigt flyttede debatten sig først over mod noget nyt, da Jens Kloppenborg tog ordet.

På vegne af Venstre foreslog han at tage hensigterne om åbenhed et par syvmileskridt længere end, hvad alle partier på forhånd havde aftalt.

Han foreslog, at der på kommunalbestyrelsesmøder skal kunne stilles direkte spørgsmål til borgmesteren – med mulighed for svar på tiltale.

– Vi bør have åbne udvalgsformands-samråd, hvor man kan kalde udvalgsformanden og borgmesteren i samråd for at kaste lys over en sag. Infrastrukturen er der, understregede Kloppenborg, som desuden gjorde sig til talsmand for åbne postlister både, hvad angår fysisk og elektronisk post.

Han foreslog også det, han kaldte ’voice-to-text’ dokumentation af alle åbne forhandlinger i kommunalbestyrelsen, så alt, hvad der siges i byrådssalen, bliver skrevet ned.

– Og lad os så henvise denne sag til behandling her i salen i stedet for bag lukkede døre med tavshedspligt. Sagen hører hjemme her. Intet andet sted, sagde han.

Forslag justeret

Venstre var sammen med Enhedslisten oprindeligt initiativtager til at tage åbenheden et skridt længere end, hvad kommunalbestyrelsen vedtog for et år siden.

De to partier foreslog oprindeligt, at partier og udvalgsmedlemmer skal have mulighed for at få tilført bemærkninger til protokollerne på de politiske møder.

Dét forslag blev så – i enighed med alle de øvrige partier – udvidet til det, som kommunalbestyrelsen så skulle behandle onsdag aften.

V’s og EL’s fælles forslag blev justeret og udvidet til, at borgere og grupper vil få mulighed for foretræde for de enkelte udvalg, at man lokalt i udvalgte byområder kan nedsætte lokaludvalg, at der i forbindelse med høringer skal være endnu mere gennemsigtighed end i dag ved, at kommunen løbende i en høringsproces gør høringssvar tilgængelige.

Samtidig går man fra forvaltningens side i gang med at indsamle erfaringer fra andre kommuner og regioner i landet.

Alt det var man – sammen med det oprindelige forslag om, at de enkelte medlemmer af kommunalbestyrelsen og de stående udvalg får mulighed for at få tilført bemærkninger til mødereferaterne – enige om hele vejen i kommunalbestyrelsen.

Modstand fra K

Men det oprindelige forslag fra V og EL var Konservative dog ikke hundrede procent begejstrede for, fortalte Birgitte Schjerning Povlsen.

Hun forklarede efterfølgende til Frederiksborg Amts Avis, at særstandpunkter i beslutningsprotokollen efter hendes mening er promoveringer af egne synspunkter, og det er gift for samarbejdet i kommunalbestyrelsen, mener hun. På mødet sagde hun:

– Forestil jer en fremtid, hvor et parti lægger ud med en protokolbemærkning, som i andre partiers øjne virker provokerende. Så starter der en bemærkningsrække fra de øvrige partier. Vi får bemærkning til bemærkningerne. Sådan er det politisk liv, når der viser sig fra sine mere dunkle sider. Jeg tror ikke, borgerne synes det er særligt interessant, sagde hun:

– Protokolbemærkninger til beslutningerne er et skråplan, som vi slet ikke skal ind på i Rudersdal. Det vil ikke være hensigtsmæssigt for vores samarbejde i kommunalbestyrelsen. Tværtimod.

Men protokolbemærkninger bliver – trods konservativ modstand – en del af de forslag, som kommunalbestyrelsen skal forholde sig til sent på foråret.

FAKTA

Åbenhed og borger-inddragelse

I denne kommunalbestyrelses første år har man

gennemført streaming af møderne i kommunalbestyrelsen,

behandlet forslag fra de enkelte medlemmer i kommunalbestyrelsen som de første punkter på møderne,

indført politikerspørgsmål med skriftlige spørgsmål til administrationen med offentliggørelse af både spørgsmål og svar på kommunens hjemmeside,

arbejdet med deltagelsesplatformen Sammen om Rudersdal og

gennemført den vejledende folkeafstemning i Holte med en forudgående borgerinddragende workshop.