Mød en frygtløs tænker

Mød en frygtløs tænker

Bertel Haarder besøger Birkerød Sognegård på lørdag klokken 10. Pressefoto

Birkerød: Bertel Haarder vil kommentere den aktuelle politiske situation og fortælle om nogle af de aftryk, han har sat som folketingsmand og minister. Han fortæller om at have sagt farvel til livet på Christiansborg efter 40 år heraf 22 år som minister.

Det foregår I Birkerød Sognegård i et kombineret foredrag og interview på lørdag klokken 10. Bertel Haarder bliver interviewet af forfatterne Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigt, som har skrevet biografien ”En frygtløs tænker”, der for nylig udkom på Gyldendal.

Bertel Haarder fortæller om kulturens og det nationales betydning under temaet ”Kamp og kærlighed”, som er det valgsprog, han valgte til sit våbenskjold, da han i 2016 blev tildelt Dannebrogordenens Storkors. Og om hans tro på ”underet” og betydningen af, at værne om den kristne kulturarv.

På mødet i Birkerød Sognegård vil der være rig lejlighed til at stille spørgsmål og gå i dialog med Bertel Haarder. Der er gratis adgang, og der bydes på kaffe og småkager.

fsp