Axel Bredsdorff
Hvor Søllerødpræsten havde kæmpet med næb og klør for at forhindre, at Vedbæk fik sin egen kirke og blev selvstændigt sogn, forholdt det sig 70 år senere helt modsat i Birkerød.
I Birkerød sogn var to kirker: Birkerød og Høsterkøb. Men med den store befolkningsvækst i Bistrup opstod naturligt et ønske om, at denne del af sognet fik sin egen kirke.
Men mange ting skulle falde på plads.
Først skulle behovet dokumenteres, og til den ende blev Vestre Sal på Bistrupskolen stillet til rådighed lørdage-søndage inklusiv højmesse på søndage – første gang 27/11 1957 – og de var velbesøgte. Måske også fordi præsten var den karismatiske Johan Christoffer Schwartz-Nielsen.
Næste problem var økonomien. Her kom de årlige Grundlovsfester i den ny præsteboligs have til at spille en stor rolle. Her bidrog alle med bagværk, underholdning, cafe, tombola og præsten holdt sine engagerende taler. Sammenholdet voksede i Bistrup og kirkefonden nåede de første 50.000 kroner i 1958. 300.000 blev nået i 1961 – og hertil lånetilsagn for et tilsvarende beløb.
Den lokale arkitekt Tyge Arnfred, der allerede havde tegnet præsteboligen, kunne året efter fremvise tegninger til den ny kirke, placeret mod Bistrupvej. Grundstenen blev lagt i 1962, men så vedtog Folketinget byggestop for alt offentligt byggeri!
Arnfred og "Schwartz" fik så organiseret, at lokale Bistrup-borgere blev samlet i bygge-sjak, der mødtes en aften hver uge og arbejdede på byggeriet i mindst tre timer, fra klokken 19. Året efter har disse ikke-uddannede "håndværkere" bygget Gernersalen, der skulle være menighedssal, men nu i 1963 kunne tages i brug til kirkelig handlinger. Og Bistrup blev udskilt som selvstændigt sogn.
Byggeriet fortsatte fire år endnu, og 20. august 1967 kunne Danmarks seneste selvbyggerkirke indvies.
Hvem blev så kirkens første præst? Schwartz-Nielsen selvfølgelig.
Det meget spartansk udsmykkede kirkerum, som domineres af røde tegl og ubehandlet tømmer fik indmuret en gengivelse af Jesus og de 12 disciple, efter forlæg af den lokale kunstner Hans Christian Høier. Men der manglede et dåbsfad.
Helt i Bistrup-ånden kom et sådan til veje ved at indsamle lokale sølvgenstande fra Bistrupborgernes hjem. Egentlig skulle sølvet sælges, men giverne foretrak, at det i stedet blev smeltet om, så sølvet "blev i sognet". Igen var det Arnfred, der havde designet dåbsfadet. Klokker fik kirken af Birkerød Kommune.
I over 50 år har kirken fungeret som Bistrups naturlige midtpunkt og samlingspunkt for et mylder af aktiviteter. I 2019 udskiltes Høsterkøb fra Birkerød Sogn, men det er en helt anden historie.
