Flot forestilling: 80 børn og unge tager scenen

Efter sidste års corona-aflysning er ungdomsteaterforeningen Limenas klar igen på Mantziusgårdens skrå brædder. På torsdag er der premiere.

Buster Andersen i rød kappe som Ikaros omgivet af koret her i den forgangne weekends første gennemspilning af hele Limenas-forestillingen “Den sidste Sisyfos” i Mantiziusgården i Birkerød. Foto: Rikke Ertmann

Rudersdal: – Vi glæder os helt utroligt meget til at vise, at teaterkulturen stadig lever i bedste velgående i Birkerød. Efter snart to års nedlukninger er vi ved at eksplodere for at få lov til at fyre den af. Skuespillerne er klar, livemusikken er klar, så vi mangler kun, at publikum køber billetter.