Villakvarteret Skovly-kvarteret er, som navnet siger, et grønt område, med krav om træer og buske i ensartet præg.
Ved de seneste valg har mange partier været grønne og støttet bestræbelser på et bedre klima. Her er chancen for at leve op til dette, ved at overføre de eksisterende beplantningsbestemmelser i Skovlydeklarationen til den nye lokalplan.
Efter en høringsperiode er det nu op til kommunalbestyrelsen at beslutte indholdet af den nye lokalplan, og jeg opfordrer til at tænke grønt i størst muligt omfang.