I perioden 1917-1919 opførtes i Gl. Holte Søllerød Kommunes første sociale boligbyggeri: "Buskehøj Haveby".
Det er på mange måder et bemærkelsesværdigt byggeri: boligerne var meget små, der var god plads til køkkenhaver, arkitekturen var en fri fortolkning af stilretningen "Bedre Byggeskik", husene kravler op af et lille højdedrag i et stort halvt cirkelslag, men først og fremmest var det bemærkelsesværdige, at det fandt sted i Søllerød!
Forklaringerne skal søges i, at bolignøden var stor blandt de mindrebemidlede i sognet, og at sognerådet fra 1917 havde fået absolut socialdemokratisk flertal og en socialdemokratisk formand, Lars Peter Jensen. Arkitekt var Frederik Wagner fra Trørød, der allerede i 1916 var begyndt at skitsere på et projekt, så udstykningen kunne finde sted i foråret 1917, og byggeriet starte over sommeren 1917.
I første omgang opførtes fem huse: Tre på vestsiden af Buskehøjvej (opgang 1-9), to på østsiden (opgang 2-6). Tre forskellige hustyper (A, B og C), men alle blot variationer over den samme arkitektoniske idé: huse i to plan, lejlighederne var på 34 m2: køkken (6 m2) med gas og koldt vand, stue (16 m2) og værelse (12 m2), lejlighederne fyret med kakkelovn. Hvert hus havde desuden en "kartoffelkælder", og et udhus med vaskerum, plads til brænde, cykelskur, pissoir og lokum. Men det var ideen med "Havebyen", at beboerne skulle dyrke deres egne grøntsager, frugt og bær – og her var der ikke god plads. Inspirationen fra de engelske "Havebyer" var her tydelig.
De fem første huse bliver beboede allerede i 1918. Året efter er anden fase i byggeriet klar: dobbelthusene (nr. 11-15 og 8-12). Igen et lidt anden ydre, men med samme lejlighedstyper. Nu var 36 udlejningsboliger opført på to år. I "baghaverne" til nr. 2-10, opføres endnu en ny type boliger, der er en anelse større (40-45 m2), og samlet i to enheder af otte, en enhed af fire (i dag: Lendemosevej 11-19). Dertil kom den nærliggende mindre bebyggelse "Mariehøj" med 24 lejemål, ligeledes opført som dobbelthuse og et enkelt hus med fire lejligheder. Så samlet set blev der i det "socialdemokratiske vindue" 1917-1920 på disse skråninger i Gl. Holte opført 84 sociale boliger. 361 beboere, heraf 201 børn, så det har været et noget andet Gl. Holte, der så dagens lys i 1921.
Men hvad blev der af den halvcirkel, som arkitekten havde foreslået? Ja, da socialdemokraterne mistede magten i sognerådet, så blev resten af planen opgivet, og den halve cirkel blev til en kvart!
De mange børn blev en ny udfordring for sognerådet, men det er en anden historie. Når det borgerlige mindretal i sognerådet uden alt for megen palaver accepterede denne udvikling, var det jo også fordi, det var "deres" arbejdere, der fik et sted at bo. Og sådan blev det ved: I Vejviseren fra 1949 er præcis halvdelen af de voksne beboere "arbejdsmænd", enkelte offentlig ansatte (reservepostbud, togbetjent), faglærte (keramiker, murer, hattearbejder, chauffør, tjener) og så en god portion "enkefruer". I én af de små lejligheder er opført 6 voksne i den erhvervsaktive alder!
"Foreningen til Opførelse af Billige Boliger i Søllerød Kommune" havde ramt et hidtil udækket behov, men først efter endnu en verdenskrig kommer der igen gang i det sociale boligbyggeri i Søllerød.
Alle bygningerne står den dag i dag – slidte men smukke. Naturligvis er der sket mange forbedringer undervejs ikke mindst i 1992-1995 og i den nærmeste fremtid skal området igen byfornyes, i en proces, der også betyder, at antallet af lejemål bliver reduceret.
Læs hele historien i "Billige boliger i Søllerød Kommune" (skrevet af Niels Peter Stilling), 2. udgave (2004)
