Taget løftede sig i Domkirken

Roskilde Stift har 1000-års jubilæum, og søndagens festgudstjeneste i Roskilde Domkirke bød både på royalt besøg og salmesang, så “taget løftede sig”. Se alle billederne i bunden af artiklen.

1000-års jubilæum: Se billederne fra dronningens besøg i Domkirken

Dronning Margrethe til festgudstjeneste i Roskilde Domkirke. (Foto: Kim Rasmussen)

<p>Under de høje, hvælvede lofter i Roskilde Domkirke er kirkebænke og -stole næsten fyldt op. Lyden af lavmælt snak summer i rummet, og forventningen hænger tykt i den varme luft. De 25 grader udenfor har også fundet vej ind i kirken, og den tidlige eftermiddagssol danner mønstrede skygger på væggene gennem de diamantformede sprosser i vinduerne. Flere gæster bruger de udleverede programmer til at vifte sig med.</p>