Sov i opgang og ville ikke fortælle om sig selv

DNA-spor får fælden til at klappe for indbrudstyv fire år efter indbrud
Foto: Jens Wollesen

En kvindelig beboer i en bebyggelse på Universitetsparken i Roskilde kontaktede lørdag morgen klokken 7 politiet, da der lå en fremmed mand og sov i hendes opgang.

Politiet ankom og fik vækket manden, der umiddelbart blev vurderet påvirket af et eller andet, men som ikke ønskede hverken at tale med politiet eller fortælle noget om sin identitet.

Manden blev dog fjernet fra opgangen og taget med til politistationen, hvor han efter et lægetilsyn blev anbragt i detentionen, mens politiet arbejde med at få manden identificeret.

Til sidst lykkedes det politiet at få manden klarlagt som en 27-årig mand fra Polen, men med arbejdsmæssig tilknytning til Danmark. Han blev inden sin løsladelse lørdag eftermiddag sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, fordi han i sin påvirkede tilstand havde lagt sig til at sove i en fremmed opgang. Han kan nu forvente at modtage en bøde.