Roskilde bruger en formue på konsulenter

Politikerne er overraskede over, at Roskilde Kommunes tekniske område til konsulenter brugte mere end 16 millioner kroner på konsulentbistand sidste år.
Politikerne er overraskede over, at Roskilde Kommunes tekniske område til konsulenter brugte mere end 16 millioner kroner på konsulentbistand sidste år.

Roskilde: – Det er godt nok mange penge, og det er en udgift, vi ikke har haft politisk fokus på før. Jeg er overrasket.

Sådan siger borgmester Poul Lindor Nielsen (S) til DAGBLADET Roskilde, efter at en opgørelse har vist, at der alene på kommunens tekniske områder blev bruget mere end 16 millioner kroner på konsulenthonorarer sidste år.

Opgørelsen var bestilt af Venstre, hvis gruppeformand, Evan Lynnerup, mener, der kan ligge en besparelse på et tocifret millionbeløb, hvis kommunen bliver bedre til at løse flere opgaver selv.

Økonomiudvalget har nu signaleret til forvaltningen, at det er velset, hvis den fremover overvejer det en ekstra ekstra gang, inden der bliver hentet konsulenter ind udefra til at løse opgaver for kommunen.