
Mens det diskuteres flittigt, om politikere skal have mere for deres arbejde, har byrådet i Roskilde besluttet at sætte vederlagene ned – i hvert fald til nogle af medlemmerne.
Helt præcis bliver det seks medlemmer, der fremover får mindre udbetalt. Det er vederlagene til byrådets seks udvalgsformændene, der bliver sat ned, helt præcis med 312 kroner, så de fremover kun får cirka 8400 kroner om måneden.
På den måde får byrådet mulighed for at betale i alt 35.000 til de tre byrådsmedlemmer, der er medlem af Roskilde-Hallernes bestyrelse – 15.000 kroner til formanden og 10.000 kroner til de to menige medlemmer. Hallerne er blevet kommunaliseret, så nu skal bestyrelsens vederlag tages af den pulje, som ikke må overstige 330 procent af borgmesterens vederlag. Den ramme var fuldt udnyttet, og i byrådet er der enighed om at skære lidt i formandsvederlagene for at finansiere de tre nytilkomne vederlag.
Læs mere i DAGBLADET Roskilde.