Jacob Søegaard (V): Bedre tid til de ældre

Byrådsmedlem Jacob Søegaard (V): - De ansatte i Hjemmeplejen skal bruge mere tid hos de ældre, så de ikke bliver alt for ensomme under coronaen.
Byrådsmedlem Jacob Søegaard (V): – De ansatte i Hjemmeplejen skal bruge mere tid hos de ældre, så de ikke bliver alt for ensomme under coronaen.

– Roskildes ansatte i hjemmeplejen skal bruge mere tid hjemme hos de ældre, der i øjeblikket lider ekstra af ensomhed under corona-epidemien.

Sådan foreslog byrådsmedlem Jacob Søegaard (V) på det seneste møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Han fik en positiv reaktion, idet forvaltningen kunne oplyse, at hjemmehjælperne allerede er begyndt at blive længere under det enkelte besøg, når det er nødvendigt.

– Nu ved jeg ikke, hvordan det nøjagtigt foregår. Men jeg er da tilfreds med, at man er opmærksom på dette problem, siger Jacob Søegaard.