OPDATERET MED FLERE BILLEDER I dybeste hemmelighed blev Roskildes juletræ på Stændertorvet tændt lidt før klokken 18 tirsdag aften.
For at undgå for mange tilskuere og risiko for corona-smitte havde kommunen ikke annonceret noget på forhånd.
Men i de kommende uger frem til den forestående højtid kan roskildenserne nu som i tidligere år beundre det store træ på byens centrale plads.