Lovsangen spiller en stor rolle ved gudstjenesterne i Roskilde Frikirke. Menigheden lovpriser Gud og Jesus gennem sang, men er noget mere ekspressive, end man ser i folkekirken. I midten er det præst Lis Molin og til højre Bente Mosegaard, der ofte taler om tro med folk på gaden.
Foto: Anders Ole Olsen
Der er kun 20-25 mennesker til gudstjeneste i den apostolske kirke på Hedegade, men det er en blandet flok af børnefamilier, ældre og allle erhvervsgrupper.
Musikken under gudstjenesten varierer fra gang til gang, men er gerne rytmisk og energisk med tekster, der lovpriser Gud og Jesus i klare budskaber.
Mogens Frost er taler ved søndagens gudstjeneste. Det går på skift mellem seks medlemmer af kirken og ikke kun de to præster. Mogens Frost er opvokset i folkekirken, men hos den apostolske kirke fandt han en levende kristendom og fik den støtte og frihed, han havde brug for.
Lis Molin er præst i Roskilde Frikirke, men ser ikke de store forskelle mellem den apostolske kirke og mange andre frikirker. Det er et spørgsmål om temperament. Lis Molin er en af to præster i Roskilde Frikirke, men ingen af dem skal tale ved gudstjenesten. Det går på skift blandt flere fra kirken.
Per Berner er med i Roskilde Vineyard, som er en anden frikirke, der låner de samme lokaler senere på dagen. Han er også mødt op til gudstjenesten for at give et vidnesbyrd om, hvordan han fandt troen efter 15 års misbrug og nedture.
Roskilde Frikirke i Hedegade blev bygget som apostolsk kirke i 1927.
Inden gudstjenesten er der morgenbrød. Kirkegængerne kan lægge et frivilligt bidrag i et glas på bordet eller betale med mobile pay.
Uhøjtideligheden springer i øjnene under en gudstjeneste i Roskilde Frikirke. Atmosfæren er åben og venskabelig, på bordene er der kaffe og rundstykker, og mens der bliver talt i mikrofonen, trykker menigheden på telefoner, henter kaffe og går rundt med de små børn.
Kirken har ikke nogen fast liturgi for gudstjenesterne, men tager det hele lidt, som det kommer. Fællesskabet og kærligheden er det vigtigste.
– Vores dybeste relation er til Gud, men det hjælper ikke noget, at man har en relation til Gud, hvis man ikke har en relation til mennesker. Hvad hjælper det at have en gud, hvis man kun sidder alene med det derhjemme? Det er som at sidde på en stor pose penge og sige, at jeg vil ikke dele med andre, siger Lis Molin, der er en af præsterne i den apostolske Roskilde Frikirke, som har ligget på Hedegade, siden kirken blev opført i 1927.
Lis Molin var tidligere i Pinsekirken og har selv lidt svært ved at sætte ord på, hvor den apostolske kirke adskiller sig fra andre frikirker.
– Personligt mener jeg, at det er et temperamentsspørgsmål. Det er ligesom, når man kommer ind i en ny familie, for vi holder alle sammen juleaften, men alligevel gør svigerfamilien det helt forkert. Sådan er det også med frikirker. Vi tror på det samme og dyrker den samme gud, men har nogle forskellige traditioner og temperamenter, siger hun.
Læs mere i DAGBLADET Roskilde mandag
