Fremtidige gymnasieelever risikerer at blive påvirket af skærpede adgangskrav

Af Sigrid Elmerdahl Andersen

I disse dage går landets 9. og 10. klasseselever til de skriftlige og mundtlige eksamener. Nervøse elever og forældre venter spændt på, om snittet bliver højt nok til den unges ønskede ungdomsuddannelse.

I dag lyder adgangskravene til en gymnasial ungdomsuddannelse, at karaktergennemsnittet skal være mindst 5, og man skal have en godkendt uddannelsesparathedsvurdering.

De krav risikerer at øges i fremtiden, da det i regeringen er på tale at skærpe de nugældende adgangskrav – ved at hæve det gennemsnit, der kræves for at begynde på en gymnasial uddannelse.

I 2022 valgte 71,6 procent af landets unge en gymnasial uddannelse. Ud af dem valgte 58,8 procent en STX. Mange unge vælger en STX og anser det for at være den sikre vej.

Regeringens primære formål er at få flere unge til at vælge en erhvervspraktisk ungdomsuddannelse for at imødekomme fremtidens behov for faglært arbejdskraft. Samtidig øges det faglige niveau på gymnasierne.

Politikerne er splittede i sagen. Enhedslisten, Radikale Venstre og SF er uenige i overvejelsen, mens Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ønsker at skærpe kravene yderligere og foreslår at hæve gennemsnittet til 7.

I regeringsgrundlaget er der skrevet, at regeringen vil ”undersøge mulighederne for at skærpe adgangskravene til de gymnasiale uddannelser”.

Forenklet krav

Danske Gymnasier, foreningen der repræsenterer landets gymnasier, er ligeledes interesseret i at få strammet adgangskravene til gymnasier – dog ikke i samme grad som politikerne.

Selvom den nuværende karakterforudsætning er 5, er det stadig muligt at benytte sig af smutveje for at komme i gymnasiet, hvis snittet er for lavt.

– De adgangskrav, der er lige nu, er meget indviklede. Man kan faktisk komme i gymnasiet med et gennemsnit helt ned til 2, fortæller Henrik Nevers, som er formand for Danske Gymnasier og rektor på Roskilde Gymnasium.

– Vores forslag er, at man laver et femtal rent, så der er ikke de andre muligheder.

Han fortæller, at cirka 2000 unge ikke vil have mulighed for at komme i gymnasiet, hvis forslaget bliver vedtaget.

En svær uddannelse

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er ikke enige i Danske Gymnasiers forslag eller regeringens overvejelser.

– Alle har en ret til at blive bedre, det er det, vores uddannelser er der for, siger Madeleine Steenberg Williams, forkvinde for DGS, til Ritzau.

Henrik Nevers er også opmærksom på, at ikke alle unge modnes lige hurtigt. Han vil derfor ikke hæve adgangskravet til mere end 5.

– Hvis man hæver snittet helt op til 7, så er det ca. 25-30 procent, som ikke kan komme i gymnasiet. Det er meget voldsomt, siger han og påpeger, at især drengene kan blive ramt, hvis adgangskravet bliver højere end 5.

– 5 er en god balance. Vi kan også se, at dem, der kommer ind med et snit under 5, har svært ved at klare sig både i gymnasiet og i uddannelserne. Gymnasieuddannelsen er en svær uddannelse, siger Henrik Nevers og gør det klart, at han mener, at en karakterforudsætning på 2 er for lav.

– Det er lige netop bestået, og så har man altså ikke den faglige ballast, fordi det går også hurtigt, når man kommer i gymnasiet, pointerer han.

Et andet forslag fra Danske Gymnasier lyder, at elever, der ikke består de to prøver i grundforløbet, AP (Almen sprogforståelse) og NV (Naturvidenskabeligt grundforløb), ikke skal gå i gymnasiet.

– Vi vil have muligheden for at sige til dem, at de skal finde på noget andet. Altså anden uddannelse eller dygtiggøre sig. Hvis man dumper begge, så er man virkelig kommet fagligt bagud, siger Henrik Nevers og nævner, at der er meget få, der ikke består.

Flere på erhvervsskolerne

Henrik Nevers mener ikke, at skærpede adgangskrav til gymnasierne vil lokke flere unge til erhvervsuddannelserne.

– Jeg tror, at der er en risiko for, at der så vil være en gruppe unge mennesker, som slet ikke starter på en ungdomsuddannelse, siger han.

Erhvervsskolerne er heller ikke interesserede i deres udbytte, hvis regeringens overvejelse bliver vedtaget.

– Det handler om, at vi ikke tror på, at vi får rigtig dygtige og glade og engagerede erhvervsskoleelever, hvis de kun kom på en erhvervsuddannelse, fordi de ikke kunne komme ind på gymnasiet, siger Julie Kølskov Madsen, som er forkvinde for Erhvervsskolernes Elevorganisation, til dr.dk.

– Jeg tror også, det er vigtigt i sig selv at styrke erhvervsuddannelserne, så unge mennesker har lyst til at være der. Det nuværende problem er, at unge, der ikke kan komme igennem en gymnasieuddannelse, kommer på en alligevel, siger Henrik Nevers.

Han mener, at det er vigtigere at have gymnasieelever med faglig dygtighed end at have mange elever.