Roskilde: Når man er skoledreng i 5.-6.-klasse og bidt af en gal fodbold, så er der ikke noget mere ærgerligt end at DBU har placeret det nært forstående U21-EM i Jylland og at kampene spilles på hverdage. For hvordan hulen skal man lige kommer fra Sjælland og til Herning, Viborg, Århus og Ålborg for at se kampene?
Sådan tænker de ikke i Jyllinge FC, for de har løst problemet sammen med de lokale skoler og lørdag den 11. juni sætter hele U13-truppen sig ind i biler med kurs mod Rebild og fem dage hvor skole og fritidsinteresse kombineres.
– Vi kan jo ikke bare give eleverne fri, så vi tænkte, at vi kunne flytte klasselokalet med. Derfor skal drengene både have indsigt i kost og ernæring ved at de selv skal lave sund mad til elitesportsfolk og de skal være journalister og skrive om deres oplevelser under EM og så skal de naturligvis dyrke noget sport med daglige træninger og træningskampe, siger Stefan Bendtsen, lærer på Baunehøjskolen.
Drengene har fået lovning på interview med flere af U21-landsholdsspillerne, og så "nøjes" de med at se tre af EM-kampene, to med Danmark og så den udsolgte England-Spanien.