Etablering af ny minirundkørsel spærrer Bygaden

Fra og med i dag og frem til og med den 4. september vil trafikken i det centrale Jyllinge blive påvirket af et vejarbejde i Bygaden.

Det er i krydset for enden af Kirkebjergvej der skal arbejdes. Der skal etableres en minirundkørsel som en del af det strøg, der er ved at blive etableret fra bymidten og ned mod fjorden.

Arbejdet med rundkørslen betyder, at Bygaden er spærret ved det gamle museum. Det betyder også, at man ikke kan komme fra Kirkebjergvej til Bygaden hverken i bil, på cykel eller gåben.