
Enhedslisten, som i øjeblikket er Roskildes fjerdestørste parti, er nu klar med ikke færre end 26 kandidater ved det kommende valg til byrådet.
I øjeblikket har partiet to medlemmer af Roskilde Byråd, men det håber at få tre eller måske fire pladser ved det kommende valg.
Tidligere har partiet udpeget listens fire øverste, der vil blive valgt først, idet Enhedslisten har partiliste, så mandaterne tildeles fra oven. Det er de to nuværende medlemmer af byrådet Anna Bondo (1) og Jonas Paludan (3) samt to nye Birgit Baktoft (nummer 2) og Danny Nielsen (nummer 4)
De resterende kandidater er nu udpeget på en generalforsamling, der også vedtog et kommunalpolitisk program, der som topprioritet har bedre normeringer i daginstitutionerne samt mindre biltrafik i bymidten. Det skal bla. ske ved at fjerne bilerne fra Stændertorvet, bortset fra pladser til handicappede, og indføre et forsøg med gratis busser til centrum.
De 22 øvrige kandidater er: Henning Bentzen. Lucia Carriere, Thomas Toft, Ester Beha Baunsgaard, Gert Petersen, Michael Larsen, Theresa Maria Folke Olesen, Ditte Kromann, Per Lindholm. Susanne Nielsen. Jørgen Aafalk, Leni Grundtvig, Jesper Mobeck, Tine Færch, Per Nielsen, Bodil Kjærum, Lars Schjørring Pedersen,
Birgit Lynggaard Hansen, Peder Pedersen, Åge Skovrind, Anne Haarløv, Pernille Espersen.