En NewYorker på Musicon

En NewYorker på Musicon

The fine art of Violence. (Tegning: Chris Rini)

Mød kunstneren Chris Rini til ArtTalk på Kunstsmedjen torsdag 9. februar klokken 19. Chris Rini bor på Musicon og denne aften vil han fortælle om sin kunst og sin udvikling som kunstner i New York City og sit møde med Danmark som familiefar, medborger og kunstner.

I sine billeder udforsker Chris Rini den rå side af menneskelige relationer gennem kampsporten MMA. Kraften og vitaliteten i tegningerne og malerierne undersøger spændingen mellem intimitet og brutalitet, samtykke og vold inden for rammerne af kampsportens regler. Her mødes dominans, underkastelse og intimitet gennem reguleret vold.

Chris Rini flyttede til Danmark med sin familie i marts 2022 og har her ladet sig inspirere af samfundet og landskabet. Han begyndte for nylig at undervise i Grafisk Ætsning i KunstSmedjen på Musicon og skal skabe vægmalerier baseret på det danske landskab i 2023.

Kunstsmedjen på Musicon finder man på Bagtæppet 8.