Mand sigtes for uagtsomt manddrab efter ulykke

Københavns Vestegns Politi har fået klarlagt en del af hændelsesforløbet efter den alvorlige ulykke på Avedøre Havnevej ved Rødovre Stationsvej, hvor fire biler sent onsdag aften kørte sammen. En 34-årig mand mistede livet, mens to andre blev alvorligt kvæstet.

Sådan skete den uhyggelige dødsulykke: 37-årig bragede gennem byen

37-årig mand bliver fremstillet i grundlovsforhør efter ulykken på Avedøre Havnevej tirsdag aften, som kostede en 34-årig mand livet.

Foto: Steven Knap, Byrd

Københavns Vestegns Politi har hertil formiddag på det sociale medie Twitter udsendt et tweet om, at en 37-årig mand ovenpå den alvorlige og voldsomme ulykke, som endte med at koste en 34-årig mand livet, onsdag klokken 11.30 vil blive fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.

Her er manden sigtet for vanvidskørsel og uagtsomt manddrab. Han vil dog blive fremstillet in absentia, hvilket vil sige, at manden ikke selv er tilstede, da han fortsat er indlagt.

Den 34-årige mand mistede livet i trafikulykken, da han sad i en bil, som blev ramt i siden af en anden bil med to mænd.

I alt ramte bilen med de to mænd fire andre biler under kørslen, har politiet konstateret.

Hvad der helt konkret skete derudover og hvilke undersøgelser, som har gjort, at Københavns Vestegns Politi allerede nu har en sigtelse for uagtsomt manddrab og vanvidskørsel klar, ønsker politiet ikke af efterforskningsmæssige at oplyse og holder derfor kortene tæt til kroppen.

Ulykken skete onsdag aften ved 19.18- tiden, og allerede tidligt meddelte vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Torben Wittendorf ud, at der var tale om en alvorlig ulykke.

“En 34-årig mand er afgået ved døden. De pårørende er underrettet. To personer er kørt på Rigshospitalet, hvor de begge skal opereres, men begge er uden for livsfare. De to sidste er uskadte,” oplyser Torben Wittendorf.