Kommunesymbol skifter navn

Tyren på Rådhuspladsen skal efter lange overvejelser omdøbes til Tiren, oplyser Vej & Park.

Kommunesymbol skifter navn

En epoke er slut. Tyren skal have et nyt navn. Rødovre Kommune har besluttet sig for navnet ’Tiren’.

I 46 år har Tyren været et kommunalt samlingspunkt og har prydet plænen foran Rødovre Rådhus og Rødovre Centrum, da den blev sat op i forbindelse med Rødovre Kommunes 50 års fødselsdag.

Men alting har en ende, og nu får Gudrun Lauesens tyrekalv ændret sit navn.

Det oplyser Rødovre Kommune til Rødovre Lokal Nyt.

Beslutningen for navneændringen skyldes, at kommunen vil følge med tiden og derfor skal kommunens Tyren i fremtiden hedde Tiren, som er kønsneutralt og dermed skal folk til at vænne sig til at sige Tiren og ikke Tyren.

“Det er det helt rette at gøre, og noget, som vi har overvejet igennem et længere stykke tid. Specielt Metoo-bevægelsen har sat skub i, om tiden ikke var ved at være moden til at skifte navnet fra Tyren til Tiren,” fortæller Ran Slirpa fra Vej & Park.