Jov tak – men det er sgu da ikke altid lige nemt, når man som jeg, altid ser glasset som halvt-tomt, og som ikke har svært ved at krydre det med lidt general pessimisme. Altså en general frygt for, om jeg nu ikke kommer til at vælte det halv-tomme glas ned i skødet. Intet i denne verden, er så godt, at man ikke lige kan drysse lidt pessimisme ud over det som en bitter topping.
Men så sker der det, at jeg lige er med til at lave Rødovre Revyen. Mange af teksterne som jeg skrev, var jo inspireret af mine klummer her i avisen. De blev som en anden Pinnoccio lige pludselig levende. Ja og det var ikke bare klummerne der kom til live, det var jo også MIG – Træmanden fra lokalavisen.
Det var DER jeg mødte mange af jer. Og hvor blev jeg overrasket over, HVOR mange af jer, som læser mine klummer. Jeg troede jo egentligt, at jeg bare sad bag min computer i underhylere og hullet t-shirt helt ALENE – og skrev om vores lorte-land med mega dårligt vejr – ja og for lige at smide lidt ekstra pessimisme oven i det – så er det landet med verdens højeste skatter!
Og her for et par uger siden, da Christians Chrummer, måtte udgå pga alt muligt spændende lokalstof – så var der faktisk en del af jer, som skrev til avisen og brokkede jer over, at mit ugentlige BROK, var udgået!
Ja, der må jeg indrømme, at jeg gik fra at være jubel-pessimist til bare at være pessimist. Og alle jer, som tog jer tiden til at opsøge mig under revyen og fortælle mig, at I faktisk læser mine klummer HVER uge OG med stor fornøjelse – ja I fik varmet mit iskolde hjerte. Det sætter jo nogle tanker i gang. For eksempel om jeg skulle begynde at bruge stavekontrol!
Og er der en morale i det her? Ja, det er der. Selv om glasset er halvt tomt, så kan man godt være taknemmelig over, at man rent faktisk HAR noget i glasset – også selvom det kun er en bundskraber.
Så jeg løfter lige mit halv-tomme glas og sender en skål ud til alle jer, som gider bruge et par minutter om ugen på, at læse Christians Chrummer.
Tak for støtten venner!
