Både på arbejdspladser og i skoleklasser snakker man meget om fraværsprocenter, men hvordan ser billedet ud på rådhuset, når de drøfter alverdens sager og budgetter for kommunen i løbet af en valgperiode på fire år, og hvor mange penge tjener man egentlig som menigt medlem i kommunalbestyrelsen, det har avisen undersøgt. Lad os starte med det sidste først.
Fem havde 0 procents fravær
Rødovre Lokal Nyt har kigget politikernes fravær til kommunalbestyrelsesmøderne i de sidste fire år efter i sømmene. Fem af de lokalt valgte politikere præsterede at være til stede hver gang, der blev indkaldt til møde på rådhuset, mens dem der var mest væk missede syv ud af de afholdte 48 møder i valgperioden.
