Voldsom mand sigtet for flere butikstyverier

Butikstyv er blevet varetægtsfængslet.

Anklager går efter 13 års fængsel i narkosag
Foto: Thomas Olsen

Søndag kl. 14.22 blev en 42-årig mand uden fast bopæl anholdt, da han igen inden for kort tid blev taget for at stjæle i Coop365 på Ivar Huitfeldtsvej i Køge.

Han blev stoppet ved udgangen med en flaske vin i bukselinningen og en pose vejsalt, som han ikke havde betalt for til en samlet værdi af 72 kr.

Da personalet ville tilbageholde ham, blev han voldsom, så politiet kørte hurtigt til stedet, hvor han blev anholdt og taget med til politistationen.

Han blev mandag formiddag fremstillet i grundlovsforhør, som sigtet for i alt fire butikstyverier i Midt- og Vestsjællands Politikreds begået i Netto i Ringsted og i Super Brugsen i Roskilde i marts måned.

I alle tilfælde havde den 42-årige stjålet øl, vin eller spiritus. Han har desuden flere uafgjorte sager om butikstyverier i andre politikredse og er tidligere dømt for butikstyveri.

Midt- Og Vestsjællands Politi oplyser på Twitter, at den 42-årige er blevet varetægtsfængslet til 13. april.