Virksomhedsbesøg med foredragsrækken

Ringsted Museum & Arkiv indleder årets foredragssæson med virksomhedsbesøg i Kærehave Skov.

Denne sæsons virksomhedsbesøg med Ringsted Museum & Arkivs foredragsrække bliver en tur i det fri. Det bliver hos Søren Paludan i Kærehave Skov torsdag den 27. oktober klokken 14. Man mødes på parkeringspladsen ved rundkørslen på Østre Ringvej, Østre Ringvej 40 - den med uglen.

Kærehave Skov er privatejet og har været det siden landbrugsskolen lukkede i år 2000. Skoven har altid været et yndet udflugtsmål.

Skovejeren fortæller om arbejdet med skovens drift gennem de 16 år som ejer og de mange muligheder for aktiviteter, der findes i skoven. Fra Ringsted Museum og Arkiv vil der blive fulgt op med beretninger om skovens historie.

Se mere i Lokalbladet i næste uge.