Skjoldenæsholm Skovbrug solgt til Svenstrup Gods

Pensionsselskabet Pensam har solgt Skjoldenæsholm Land- og Skovbrug til Christian Wedell-Neergaard, der også ejer og driver Svenstrup Gods ved Borup. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Handlen blev afsluttet fredag, men har virkning fra den 1. januar 2015, oplyser de to parter.

Baron og godsejer Christian Wedell-Neergaard glæder sig over handlen.

- Jeg er glad for, at det lange forløb nu er overstået og afsluttet med en handel, og så synes jeg, det er hyggeligt, at Svenstrup og Skjoldenæsholm Skove hører sammen igen, som de gjorde engang i 1800-tallet, siger han.

Fremover skal virksomheden Skjoldenæsholm Land- og Skovbrug drives under samlet under betegnelsen Svenstrup Gods.