Sjællændere husker stadig håndspritten

Vi er stadig ret gode til at holde afstand, vaske hænder og spritte af, selv om mange er tilbage på arbejdet, og samfundet efterhånden ligner sig selv.

Det viser en analyse, som Sundhedsstyrelsen har lavet sammen med HOPE-projektet i Aarhus.

Borgere fra kommunerne Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Ringsted, Sorø, Slagelse, Faxe, Vordingborg, Lejre, Næstved, Stevns, Guldborgsund, Lolland er nogle af de mest flittige til at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Når det kommer til god håndhygiejne, siger mere end otte ud af 10 sjællændere, at de i høj grad

eller i nogen grad vasker hænder tit eller bruger håndsprit. Samtidig viser undersøgelsen også, at

66 procent af sjællænderne fra de 12 kommuner vasker hænder mere end 10 gange om dagen.

Det overgås kun af de adspurgte i Syd- og Sønderjylland (68 pct.). På landsplan er tallet 63 procent.

- Vi vil gerne rose sjællænderne for at holde så godt fast i vores anbefalinger. Det er et tegn på,

at sjællænderne er ved at ændre deres vaner, så det er noget, man bare gør. Det er lige præcis

det, der skal til for, at vi kan holde smitten nede og dermed i sidste ende fortsætte med at

genåbne på en tryg måde, udtaler Niels Sandø, enhedschef i Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Ifølge professor ved Statskundskab på Aarhus Universitet og leder af HOPE-projektet, Michael

Bang Petersen, er en forklaring på den gode adfærd, at vi i Danmark er lykkes med at

skabe en klar forståelse for, hvilke anbefalinger, man skal efterleve:

- Vores foreløbige undersøgelser viser, at det centrale for en høj grad af smitteforebyggende

adfærd er følelsen af at have tilstrækkelig og klar viden. Derfor er det vigtigt, at

Sundhedsstyrelsen fokuserer på klart og simpelt at kommunikere om god hygiejne og at holde

afstand.

Det er Kantar Gallup og Epinion, der har indsamlet data for HOPEprojektet.