Rema 1000 er åben igen

Rema 1000 på Roskildevej i Benløse holder atter åbent.

Butikken holdt lukket hele dagen onsdag, efter der blev fundet en mus, der, ifølge butikkens købmand Karina Holm, var kommet ind med vareindleveringen.

Natten til torsdag blev der lagt fælder ud, og torsdag morgen kunne butikkens ansatte konstatere, at der ikke var yderligere tegn på ubudne gæster.

Fødevarestyrelsen har af den grund givet tilladelse til, at butikken atter holder åbent.