Palaver om parkometer

Foto: Randi Markussen

Ringsted: Det nyligt opsatte parkometer, der står på parkeringspladsen ved Irma, er genstand for en del palaver i øjeblikket. Kunderne er så utilfredse med, at det nu koster penge at parkere bilen, at naborestauranten Lin mister gæster på den konto. De har ikke tid til at nyde maden, men stresser for at nå den ene times gratis parkering, fortæller Lin Shao Hoa, der er førstemand i restauranten.