Mand anholdt for brand på station

Foto: Joachim Christensen

Flammerne stod op i en meters højde i tre skraldespande indenfor på Ringsted Station natten til tirsdag.

Brandvæsenet i Ringsted nåede ikke at blive involveret, fordi et vidne et vidne fik slukket brandene efter at have tilkaldt politiet.

Et andet vidne så også branden, og begge bemærkede en mand, der stod uden for stationen. Politiet anholdt klokken 01.18 en 23-årig mand fra Vordingborg, sigtet for at have sat ild til skraldespandene.

Tirsdag er det endnu ikke afklaret, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør.