Læsning, film og skattejagt

Ingen børn behøver at kede sig i ferien, for Ringsted Bibliotek har sommerlæsning, guldkaramel-gættekonkurrence og skattejagt i Anlægget. På biblioteket får man udleveret et sommerbogshæfte og låner derefter fem bøger efter eget valg. Når man har læst bøgerne, eller fået læst dem op, skal man lave en lille anmeldelse. Når alle fem bøger er læst og anmeldt, aflevere man sommerbogshæftet på biblioteket og får en bogpræmie.