Der bliver skruet op for varmeregningen næste år

Foto: Hans-Henrik Lærke
Næste år bliver det dyrere for Ringsted Forsynings kunder at skrue op for varmen.
Næste år bliver det dyrere for Ringsted Forsynings kunder at skrue op for varmen.

Nyd varmen, mens den er gratis. Det må være rådet til de cirka 6500 kunder hos Ringsted Forsyning. Fra årsskiftet må de nemlig hive lidt flere penge op ad lommen, når varmeregningen skal betales. Beløbet ventes at blive op mod 1000 kroner højere pr. husstand.

Årsagen til stigning er, at det såkaldte grundbeløb bortfalder for danske varmeværker. I Ringsted Forsynings tilfælde er beløbet 10-14 millioner kroner.

I princippet skulle det beløb fordeles på kunderne, men forsyningen har taget sine forholdsregler. De sidste tre år har kunderne betalt forud. Den opsparing skal finansiere investeringer så som den el-pumpe, der fra 2019 kan producere varmen billigere fremover.

– Vi har jo hele tiden vidst, at grundbeløbet ville bortfalde, fortæller Janne Hansen, direktør i Ringsted Forsyning.

Læs mere i DAGBLADET Ringsted onsdag.