Harun Bektas har brugt de seneste mange måneder på at stable ´SMIL over Herfølge' på benene. Et projekt, der samler penge ind til alvorligt, kronisk syge børn med håbet om at give dem smilet tilbage i en svær hverdag.
Og netop det håb kender Harun Bektas selv. Han bærer nemlig på en rørende fortælling om sin syge datter – en fortælling, der i dag er grunden til, at han kæmper for andre børn i samme situation.
Far gør ultimativ gestus for datter og andre syge børn: - Jeg vil give dem smilet tilbage
Den 21. juni afholder Harun Bektas ”SMIL over Herfølge”. En indsamlingsdag til gavn for kronisk syge børn gennem SMILfonden.