Han var egentlig glad for at gå i skole. Men da lærere og pædagoger begyndte at forsvinde én efter én efter det første halve år af 7. klasse, forsvandt glæden hurtigt. Tilbage stod en vred, indelukket dreng – og en mor, der så sin søn langsomt forsvinde i et system, hun selv kalder “kaotisk og utrygt”. Læs skoleleder Anette Lindebæk Bjørnholts svar her.
- Forældre til børn på Campusskolen i Ringsted kritiserer kaotiske forhold for elever med særlige behov.
- Carina Hyldig-Hansen beskriver en skolehverdag præget af personaleudskiftning og manglende kontinuitet.
- Familien oplevede frustration over lærere, der forsvandt hurtigt, og manglen på erfarne pædagoger.
- Sønnen, diagnosticeret med autisme, fandt ro i sin diagnose, men oplevede udfordringer i 7. og 8. klasse.
- Forholdene er blevet bedre i 9. klasse, men der er stadig behov for uddannet pædagogisk personale.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.- Der har været rigtig meget personaleudskiftning på Campusskolen gennem de seneste to år, hvilket er gået udover strukturen og forudsigeligheden i hverdagen for de her elever, der jo virkelig har brug for det, fortæller Carina Hyldig-Hansen, der dog slår fast, at situationen lige nu er nogenlunde stabil.
Der har været rigtig meget personaleudskiftning på Campusskolen gennem de seneste to år, hvilket er gået udover strukturen og forudsigeligheden i hverdagen for de her elever, der jo virkelig har brug for det.
Carina Hyldig-Hansen
- De faste tre lærere gør et stort stykke arbejde for trivsel og læring, men der mangler forsat lærere og pædagoger.
- Prøv vores kandidattest, der er skræddersyet dit lokalområde på sn.dk/kv25. Her finder du også politiske analyser, valgdebat og de vigtigste valgtemaer fra dit område. Vi skriver om det, der er helt tæt på dig.
Hendes søn går i 9. klasse på Campus+, et specialspor for elever med særlige behov — det samme tilbud, som Casper Roholdt Jensen forlod efter et år med konflikter og voldsomme episoder, som beskrevet i en anden artikel af Sjællandske Nyheder.
Denne artikel er en del
af et folkeskoletema
Børne- og Familierådgivningens sagsbehandlingssystem i Ringsted Kommune er efter en periode med et eskalerende antal sager så presset, at forvaltningen i efteråret 2025 har bedt politikerne om hjælp.
I en orientering beskriver forvaltningen, hvordan antallet af sager stiger samtidig med, at der kommer mange nye medarbejdere.
I en række artikler frem mod kommunalvalget 18. november kigger Sjællandske Nyheder nærmere på, om Ringsteds folkeskole er under pres, og om inklusionen af elever med særlige behov er gået for vidt. Hvor efterlader det de mest sårbare børn, og hvad vil politikerne gøre?
Følg valget på www.sn.dk/kv25
Carina Hyldig-Hansen understreger:
- Vi ser tilbuddet som et godt tilbud for unge med særlige behov, som ikke kan navigere i almen klasse.
Læs også
- Forvaltning beder om hjælp: Flere åbne børnesager end nogensinde
- Direktør: Vores model er ikke i knæ – men den er sårbar
- Forældre slår alarm: Vores børn betaler prisen for systemets kollaps
Kaotiske tilstande
Carina Hyldig-Hansen beskriver dog også et skolemiljø præget af uro og manglende kontinuitet gennem 7. og 8. klasse.
- Skoledagene har været præget af kaotiske tilstande. Flere elever har reageret kraftigt på personaleudskiftningen, og det gik ofte udover de lærere, der var blevet tilbage. Her taler vi både verbalt og fysisk, fortæller hun.
Ifølge Carina har hendes søn og klassekammerater kun haft én fast pædagogmedhjælper.
- Resten blev dækket ind af vikarer. Det er problematisk i forhold børnenes behov for indlæring og en kontinuerlig og forudsigelig hverdag.
Frygten for, at lærerne ville give op
Familien oplevede en skoledag, hvor lærere og pædagoger forsvandt hurtigere, end eleverne kunne nå at skabe tillid.
- Vi var meget frustrerede på vores søns vegne. Og bekymrede over, at lærerne ville smutte igen, da de så, hvad de var ansat til. De virkede for os som om, at de ikke var gjort opmærksom på eller oplyst i stillingsannoncer, at der ikke var tale om en almen skole, men afdeling for børn med ekstra behov, siger Carina Hyldig-Hansen, der undrer sig over, at ca. 10 ansatte er stoppet fra 7. til 10. klasse.
I perioden lige nu er der kun tre faste lærere og en pædagogmedhjælper til tre årgange, lyder det. Manglen på erfarne pædagoger gjorde det svært at skabe en stabil ramme, som er helt afgørende for børn med særlige behov, mener Carina Hyldig-Hansen.
- Selvfølgelig har vi også været stærkt bekymrede for hans daglige trivsel, når der ikke har været nok erfarne pædagoger til stede.
Skoleleder Anette Lindebæk Bjørnholt afviser dog, at personalegruppen skulle være ustabil.
– Der er ikke noget, vi ønsker mere end at have stabilt og fagligt uddannet personale, siger Anette Lindebæk Bjørnholt og fortsætter:
– Når det indimellem og som undtagelse ikke kan lade sig gøre, finder vi de bedste vikarer til at løfte opgaven. Dem klæder vi på og støtter tæt, siger hun og fastholder, at Campusskolen generelt har en stabil medarbejdergruppe og et stort fokus på at skabe trygge rammer for sårbare elever.
- Man kunne ikke komme ind til ham
Carina og hendes mand har gennem årene kæmpet for at støtte deres søn, der blev diagnosticeret med autisme for et år siden.
- Efter han fik sin diagnose, kom der meget ro på, for han har hele tiden kunnet mærke, at han er anderledes end andre børn. Og diagnosen hjalp ham i den erkendelse og accept, der også ligger i at stikke ud fra resten af fællesskabet, siger hun.
Men sidst i 7. klasse og første halve år 8. klasse gik det galt.
- Han var meget vred og indelukket. Vi havde svært ved at komme ind til ham i løbet af det år, fortæller hun.
Ifølge Carina Hyldig-Hansen kunne skolen have gjort mere for at skabe forståelse og fællesskab blandt eleverne.
- Problemet er også, at Campusskolen hævder, ikke at måtte nævne de øvrige elevers diagnoser på grund af tavshedspligt. Det er rigtigt ærgerligt, for det kunne jo være, at vores søn bedre kunne spejle sig i andre klassekammerater, hvis han vidste, de har samme diagnose og udfordringer som ham.
- Vi ser fremad, men vi er slidte
Trods de mange vanskeligheder har familien valgt, at sønnen fortsatte i 9. klasse på Campusskolen, hvor forholdene ifølge Carina Hyldig-Hansen er blevet en smule bedre.
- Hverdagen er nu godt struktureret og forudsigelig, og han trives godt, men der mangler fortsat udannet pædagogisk personale, siger hun.
Nu drømmer han om en ny start næste år:
- Han har aldrig efterspurgt at komme på efterskole. Men han ser meget positivt på tilværelsen og håber på at komme på IT-linjen på ZBC til næste år, siger Carina Hyldig-Hansen, der håber, at hendes søns historie kan bidrage til større opmærksomhed på de udfordringer, der præger specialsporet på Campusskolen.
- Der er mange forældre, der ikke magter at stå frem, fordi det kræver så mange kræfter. Men vi fortæller vores historie, fordi vi håber, det kan skabe forandring.