Alt det bedste. Samlet i ét abonnement.

Pressemeddelelse (Hent pressemeddelelse i PDF version her)

Vi lancerer nu Danmarks første digitale mediepakke, hvor flere medier er samlet ét sted til en attraktiv pris. Mange kender idéen fra tv- og mobilabonnementer, og vi har hentet inspiration fra udlandet, hvor lignende løsninger allerede har haft stor succes.

Udgangspunktet er klart: Private medier står i dag for 90% af den unikke, uafhængige journalistik i lokalområderne.* Det forpligter. Vores journalistik binder lokalsamfundene sammen, styrker demokratiet og fungerer som vagthund, når magthavere skal holdes ansvarlige.

Men i en tid hvor verden er kommet tættere på, er der brug for stærke, troværdige medier.

Derfor har vi sammensat en pakke, der gør det lettere, at få adgang til de nyheder, der dækker de emner, der fylder hverdagen.

Ét abonnement – nyheder med både nærhed og perspektiv
Vi samler det lokale, nationale og internationale nyhedsbillede i én samlet digital mediepakke. Det gør vi, fordi medievanerne har ændret sig markant, særligt blandt yngre forbrugere. I dag foregår nyhedsforbruget primært digitalt, og vi forventer både overblik og dybde.

Derfor lancerer vi nu Danmarks første digitale mediepakke af sin slags målrettet den moderne mediebruger, der ønsker både indsigt og udsyn. Du får alt det vigtigste med lokalt og globalt udsyn.
Se link.

  • En e-avis fra Sjællandske Nyheder efter eget valg.
  • Fuld adgang til sn.dk
  • Politiken digitalt og som e-avis.
  • The New York Times digitalt – inkl. sport fra The Athletic, madopskrifter, livsstil, underholdning og meget mere.

Attraktiv pris
Vi tror på, at kvalitet betaler sig. Men vi ved også, at prisen betyder noget. Derfor har vi lagt os i selen for at tilbyde en stærk mediepakke til en pris, der gør det svært at sige nej. Den er skabt til sjællændere og prissat, så mange kan være med.

Og der er mere på vej
Samarbejdet med JP/Politikens Hus betyder, at dette blot er den første af flere mediepakker, vi lancerer det kommende år. Snart kan vi også tilbyde adgang til f.eks. Jyllands-Posten i en ny sammensætning.

Kontakt
Adm. dir. Jens Nicolaisen
Sjællandske Medier
Tlf. 20194132