Udbytterige tyvetogter

Det havde været udbytterigt for indbrudstyvene og ærgerligt for de sommerhusejere, der skulle have nydt weekenden i deres sommerhuse i Odsherred, men i stedet måtte rydde op efter indbrud.

Fra et sommerhus på Vestvej i Nykøbing Sjælland var skabe og skuffer gennemrodet, og der var stjålet en kikkert, boremaskine, pcer, fladskærm, keyboard og lygter.

Tyven kom ind ved at bryde en køkkendør op.

Også alt var gennemrodet i et sommerhus på Havebovej i Ellinge Lyng, hvor tyven havde brudt et stuevindue op.

Her forsvandt et fladskærmstv af mærket LG og et Philips musikanlæg.

Tyven kom også ind ved at bryde et vindue op til gangen på Hedebovej i Overby Lyng.

Her er stjålet et luftgevær, et fladskærmstv af mærket Prosonic, tallerkner blandt andet af Mads Stage, platter og tøj.