Flere storme, højere vandstand, mere regn og mere tørke. Vejret i verden er af lave.
Med et enkelt ord: Klimaforandringer.
Debatten kan i det store perspektiv – ud over at være på én gang tankevækkende og skræmmende – let forekomme uoverskuelig.
Men kig og og mærk selv efter. Her, hvor du og jeg bor og lever. Lige her. På den plet af danmarkskortet, hvorfra ens verden går.
For det er ikke bare alle de andre steder, forandringerne sker. Det er også her. Lige her.
Men tegner det nu også så slemt i Odsherred?
Det får man svar på i det klimaatlas, Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har udarbejdet.
En rapport baseret på en række scenarier giver et indblik i de data, der er samlet og kommer med en række bud på, hvordan det vil komme til at gå i Odsherred.
Mere eller mindre…
En række bud, ja, for passes der på med udledning af drivhusgasser – holdes der igen – går det ikke helt så galt, som hvis der passes mindre eller slet ikke på.
På den måde viser DMI’s data gevinsten ved at holde temperaturen nede. Viser nytten af at holde igen.
Det er klima, temperatur, nedbør, skydbrud, stormflod og vandstand, der sættes under lup i rapporten.
Følgerne af klimaændringerne opleves forskelligt fra egn til egn, og nogle steder er mere sårbare end andre, påpeges det i rapporten, som beskriver, hvordan klimaet ventes at forandre sig frem mod år 2100 i Odsherred.
Den viden kan bruges til bedre at håndtere de udfordringer, det mere og mere ekstreme vejr giver.
Hvis der holdes igen
Det hele er beregnet ud fra DMI’s arbejde med en stor samling af klimamodeller og giver mulighed for at se, hvordan klimaet ventes at ændre sig under tre scenarier: Et lavt, et mellemhøjt og et højt.
Altså en beskrivelse af, hvad vi – måske – kan ’nøjes med’ af forandringer ved at sætte ind og holde igen med udledninger, og hvordan det må forventes at gå ved i højere grad at lade stå til. En slags worst case-scenarie.
I rapporten lægges især vægt på et fremtidskig på temperatur, nedbør og vandstand.
Eksempelvis beskrives antal skybrud, tørre perioder, 10-, 20- og 100 års-hændelser, hedebølgedage med mere.
6 eller 42 stormfloder
Middelvandstanden i Odsherred ved Sejerøbugten kan gå hen og ændre sig 31 cm eller 60 centimeter, påpeger rapporten. Og hyppigheden af stormfloder ved lav udledning vil være seks i 20 års-perioden 2071-2100 og hele 42 ved høj udledning.
Tilsvarende er der bud på hyppigheden ved Isefjorden med fem eller 19 stormfloder og 3 eller 21ved Nordsjællandskysten. Noget af en forskel på, om der udledes lidt eller meget.
Usikkerhedsfaktorer nævnes også. Med hensyn til nævnte middelvandstand i Sejerøbugten kan det være 6 cm i stedet for 31 cm, men kan også være 67 cm. Og i stedet for nævnte 67 cm ved høj udledning kan det være 30, men også 130 centimeter. Usikkerhed, javist, men på en måde, så man nemt fatter, at det ikke går bare at lade stå til.
Så jo, det har – som klimaminister Lars Aagaard fremhæver – betydning for, hvordan der ageres i de kommende år. De færreste vil nok på baggrund af tallenes tale synes, at man skal lade være at gøre noget.
Endnu flere scenarier
For dem, der vil dybt ned i klimavurderingerne, vil man fra rapporten kunne dykke yderligere ned i klimaatlasset, som opererer med ikke bare tre, men hele 65 scenarier. Baseret på vejrdata, erfaringer, viden og fremskrivninger.
