Politiker: Prøv det

Af Jesper Danscher

Næstformanden i miljø- og klimaudvalget i Odsherred Kommune, Gitte Hededam, forstår ikke den lange debat på Facebook om ideen med at vende trafikken i Svanestræde i Nykøbing, så den fra marts måned går opad mod Svanetorvet og ikke nedad mod Havnegade.

– Jeg kan forstå, at trafikken skal ændres som et forsøg i forbindelse med asfaltarbejde på Havnegade, siger Gitte Hededam, der godt har lagt mærke til debatten på Facebook.

Prøv det

– Jamen, lad os nu prøve det, så kan vi se hvordan et forsøg spænder af, siger hun og tilføjer:

– Måske er det en meget god idé at trafikken går opad, og dermed ikke kommer så højt op i fart, når den skærer Algade.

– Jeg synes der er en tendens til at bilerne nu kommer lidt stærkt ned mod Havnegade, siger Gitte Hededam.

På Facebook fortsætter debatten, og det er stadig de negative reaktioner, der dominerer.