På Nordstrandsvej i Odsherred – lige før campingpladsen på samme vej – ligger “glashuset”, blandt lokale også kaldet Cafe Kirke. Det åbner til påske med et bredt program
Cafe Kirke blev det kaldt fordi der i centrum af glashuset er et kirketårn, en gammel filmkulisse brugt Bille August i hans prisvindende “Ånderne Hus”. Og et blev en stående bemærkning, at folk “gik i kirke”, når de ville besøge cafeen.
Men spøg til side: Nu åbner Lone Carmel Glashuset med en stribe aktiviteter – ledsaget af lette anretninger og forfriskninger. Mange kender hende fra det røde ishus ude ved vejen – Nordstrands Mums – som hun åbnede hun for at par somre siden. Og nu er Glashuset kommet til:.
– Vi glæder os meget til at slå dørene op, det sker onsdag før påske. Der er alle faciliteter – også til sommerens arrangementer som fællesspisninger om fredagen, eksempelvis yoga, loppemarked, musik og foredrag. Men også sankthans arrangement og andre aftenarrangementer. Vi vil have masser af liv i Glashuset, så jeg håber det bliver travle dage, fortæller hun.
Og det populære ishus er ikke glemt: Det fortsætter som hidtil og åbner når højsæsonen sætter ind.
