
Siden november 2019 har Frømandskorpsets leder, Jens Bach, været genstand for en juridisk undersøgelse om muligt embedsmisbrug.
Men den sag er nu afsluttet, og ifølge forsvarets auditør, Claus Lyngholm Risbjerg, er sagen afsluttet uden nogle strafferetlige konklusioner.
Med andre ord, er Frømandskorpsets ledelse frikendt for beskyldninger om strafbart embedsmisbrug.
Ifølge auditøren har afgørelsen været forelagt generalauditøren, og han er enig i, at sagen afsluttes juridsk og derfor sendes sagen nu sendes videre til Frømandskorpsets øverste militære ledelse for en overvejelse af, hvorvidt sagen skal få disciplinære konsekvenser.
Sagen handlede om, hvorvidt et stripperarrangement hos Frømandskorpset var ulovligt embedsmisbrug samt mistanker om vennetjenester og gaver i forbindelse med arrangementer i Frømandskorpsets regi.
En del af sagen har handlet om, hvorvidt der er sket noget ulovligt i forbindelse med anskaffelse af motorer til Frømandskorpsets hurtige motorbåde.
Men den del af sagen er endnu ikke afsluttet, blandt andet fordi det har været vanskeligt at skaffe ekspertudtalelser, hvilket auditør Claus Lyngholm Risbjerg, forventer kan ske inden for kort tid.