Hørve: Hun er ikke meget for det, det kan man godt høre. Men Ulla Skov er nomineret til Odsherred Påskønner, og selvom hun egentlig havde sagt nej tak til at blive indstillet, så blev hun det alligevel.
– Jeg vil gerne lave sjov med andre, men er ikke så meget for det, når det mig selv, siger hun lidt genert.
Men indstillet blev hun og så overrasket, at hun græd sine modige tårer, da hun blev overrumplet efter Bakkegårdens Luciaoptog i Hørve.
– Jeg holdt egentlig fri, fordi jeg har en dårlig fod, men alle blev ved at ringe og skrive og sige, jeg skulle komme, og så tog jeg jo med, siger Ulla Skov.
Det er hendes store og vigtige engagement som frivillig tilknyttet Plejecentret Bakkegården i Hørve, der har gjort, at Ulla er blevet nomineret.
“Ulla er et fantastisk menneske som uselvisk bruger flere dage om ugen som frivillig. Her gør hun en kæmpe indsats for at forbedre beboernes hverdag, med aktiviteter, nærvær, samtaler og praktiske opgaver. Ulla har et smittende humør og gør med sin gode, positive energi en kæmpe forskel. Ulla har som frivillig gået små ture i nærområdet med beboere, der ellers ikke kommer så meget ud og gå. Hun har købt, pakket og uddelt lodtrækningsgaver til beboerne sponsoreret af Lions Club. Hun henter og uddeler beboernes post, dækker borde, hygger om og taler med beboerne og henter dem i deres boliger til musikarrangemente og indsamler genbrugsgenstande, så der kan laves et 60èr hjørne på plejecentret. Ulla henter beboere til aktiviteterr, hun pynter op til påske og jul, køber julegaver og fødselsdagsgaver til beboerne af midler fra Inger og Helge Nielsens fond og er med til at markere Alzheimersdagen med pandekage bagning for beboere og pårørende. Hun er at finde som hjælper, når Lions Club opstiller pølsevogn en gang om året for beboerne og hun hækler og uddeler nøglesnore til beboernes nøglebrikker og er frivillig i centerrådet. Man blir` imponeret og glad for den omsorg Ulla viser så mange mennesker i hverdagen”, står der i indstillingen.
Men det er nu ikke noget særligt, hvis man spørger Ulla selv.
– Der er jo så mange frivillige. Det er selvfølgelig en stor ære, at jeg sådan er blevet pillet ud blandt alle dem. Det er det da. Det er en ære, indrømmer hun modstræbende.
– Og det er da også meget sjovt at prøve. Det er nok eneste gang i mit liv, jeg prøver det, siger hun.
