Bredbånd til hele halvøen

Klaus Burrild udpeger projektområderne, som initiativgruppen så dem før Fibias nye tilbud, der dækker hele Egebjerg-halvøen. Foto: Jesper Danscher
Klaus Burrild udpeger projektområderne, som initiativgruppen så dem før Fibias nye tilbud, der dækker hele Egebjerg-halvøen. Foto: Jesper Danscher Foto: Jesper Danscher

– Det er en bedre løsning, end vi kunne drømme om, fortæller formanden for Egebjerg Bylaug, Lene Faurschou, til Nordvestnyt.

Løsningen, hun snakker om, er det tilbud, som Fibia har givet beboerne på Egebjerg-halvøen.

Fibia vil levere bredbånd til samtlige husstande på halvøen, hvis blot 40 procent af beboerne tilmelder sig.

– Vi har haft lange forhandlinger med Fibia, men er nu nået frem til en supergod løsning. Jeg er simpelthen så glad, fortæller Lene Faur-schou, der understreger, at Fibia har været meget imødekommende over for beboerne på Egebjerg-halvøen.

Det område, Fibia har lovet at levere bredbånd til, er området fra Strandhuse i nord til Sidinge Fjord i syd, og fra Bognæs i vest til Grønlandshuse i øst.

Selve Egebjerg by har allerede bredbånd fra Fibia.